Sikker og og fortrolig kommunikation

Al mailkorrespondance fra Ribe Katedralskole til eksterne modtagere er i udgangspunktet krypteret.

Hvis du har brug for at skrive til skolen, og kan korrespondancen komme til at indeholde fortrolige/følsomme oplysninger (for eksempel cpr.nr., helbredsoplysninger, private forhold e.l.), skal du gøre følgende:

  1. Send en mail den medarbejder, du ønsker at kommunikere med (alternativt til skolens hovedmail, rk@ribekatedralskole.dk), hvori du beder om at få påbegyndt en krypteret mailkorrespondance (en OME-krypteret mail).
  2. Skolens medarbejder vil derefter oprette en sikker korrespondance med dig.

Hvis vi modtager mails fra dig med/om fortrolige/følsomme oplysninger, og du ikke indledningsvis har bedt os oprette en krypteret forbindelse, antager vi, at du selv sender krypteret, eller at du er indforstået med den risiko, du løber ved at sende ukrypteret.

Hvis du modtager en krypteret mail, som du har problemer med at åbne eller besvare, bedes du kontakte medarbejderen eller skolen telefonisk.

Bemærk i øvrigt, at fortrolige/følsomme oplysninger, hverken bør opbevares eller sendes i systemer, som man ikke har tiltro til, og at Lectio ikke må benyttes til kommunikation om fortrolige/følsomme oplysninger.

Sådan finder du os

Skolens kontor ligger i den ene ende af hovedbygningen: på venstre hånd, hvis man kommer ind ad hoveddøren.

Kontorets åbningstider er mandag til torsdag fra kl. 7.30 til kl. 15.00, og fredag fra kl. 7.30 til kl. 14.30. Kontoret har åbent på skoledage, samt de første 3 og de sidste 2 dage af sommerferien. På kontoret befinder skolens fire sekretærer, administrativ leder, og to uddannelsesledere sig.

Derudover sidder der en uddannelsesleder på højre side før kontoret. Rektors kontor ligger på 1. sal i hovedbygningen på venstre hånd, hvis man kommer ind ad hoveddøren.

Ribe Katedralskoles hal er beliggende på adressen: Damvej 40, 6760 Ribe.